Kongernes SamlingAmalienborgPrins Knud

Prins Knud

Prins til Danmark. Søn af Christian 10. og dronning Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin. Gift med sin kusine, prinsesse Caroline-Mathilde til Danmark. Parret fik sammen tre børn.

Sammen med kronprins Frederik tog prins Knud en  søofficersuddannelse. Prins Knud var efter endt uddannelse blandt andet chef for kongelundsfortet. Ved faderen, Christian 10.s død i 1947 blev prins Knud tronfølger, da Frederik 9. ikke havde nogen mandlige arvinger. I 1953 blev Grundloven lavet om, hvormed kvindelig arveret blev indført, hvilket betød, at prins Knud ikke længere var tronfølger.

Prins Knud var sammen med prinsesse Caroline-Mathilde protektor for diverse organisationer, blandt andet for Forenede Danske Motorejere og Foreningen af Søofficerer af Reserven. Prins Knud voksede op på Amalienborg i Christian VIII’s Palæ, det samme palæ, hvor Amalienborgmuseet er placeret i dag. Efter dronning Alexandrines død i 1952 fik Knud og Caroline Mathilde råderet over Sorgenfri Slot, som de beboede frem til deres død.

Relationer

Dynastiet - Slægtstavlerummet

Slægtstavlerummet fungerer som en introduktion til museet, hvor man har lejlighed til at studere den danske kongerække og i særdeleshed den glücksborgske linje af Kongefamilien.

Frederik 9.s arbejdsværelse

Frederik 9.s arbejdsværelse bærer præg af hans baggrund som søofficer, hans kærlighed til musikken og hans glæde ved piberygning.

Dronning Alexandrine

Dronning af Danmark fra 1912. Den tyskfødte Dronning Alexandrine gjorde meget lidt væsen af sig, men var på de indre linjer af stor betydning for Kongefamilien og en uvurderlig støtte for Christian 10.

Frederik 9.

Konge af Danmark fra 1947. Far til H.M. Dronning Margrethe 2. og den nok mest vellidte danske konge gennem tiden. Frederik 9. udmærkede sig særligt som sømand, dirigent og familiefar.

Christian 10.

Konge af Danmark fra 1912. Christian 10.s lange regeringstid strækker sig over begge de to verdenskrige, og han blev under besættelsen ophøjet til et ikon, der for befolkningen stod som indbegrebet af national modstandskraft.